Når guldregnen springer ud 💛

Der er nogle ting i haven, man glæder sig til hvert eneste år – og vores gamle guldregn er én af dem.

Når den springer ud i forsommeren, bliver den næsten dækket af lange, gule blomsterklaser. I nogle få uger står den som en stor gylden sky midt i alt det grønne, og så ved man, at sommeren for alvor er på vej.

Den har stået her i mange år og er blevet stor, lidt kroget og helt sin egen. Netop sådan kan jeg bedst lide haven – den må gerne have alder, personlighed og steder, der ikke er alt for planlagte.

Jeg synes faktisk, at gamle træer og buske kan noget, som man ikke bare kan købe sig til. De skaber stemning, giver haven karakter og fortæller lidt om alle de år, der er gået.

Og hvert år, når guldregnen blomstrer, tænker jeg det samme: Hold nu op, hvor er den flot. 💛

Et lille PS: Guldregn er smuk, men planten er giftig, så frø, bælge og andre plantedele skal ikke spises. 

Den grønne, lidt vilde have 🌿

Jeg holder meget af haver, hvor man kan se, at naturen også har fået lov til at bestemme lidt selv.

Her under træerne trives hosta, bregner og andre grønne planter side om side. En gammel krukke får lov at stå mellem planterne, og et stykke gammelt, udhulet træ er blevet til plantekar for sukkulenter. Ikke noget fint og poleret – bare materialer, jeg synes passer naturligt ind.

I baggrunden ligger vores gamle bjælkehytte næsten gemt mellem træer og vedbend. Det hele får stedet til at føles lidt som en lille verden for sig selv.

Jeg kan godt lide at blande nyt og gammelt, have og genbrug. En gammel krukke, et stykke træ eller noget, andre måske ville smide ud, kan pludselig være lige dét, der giver et bed personlighed.

Min have behøver ikke stå snorlige. Den må gerne være frodig, lidt tilfældig og have små overraskelser, man først opdager, når man går en tur rundt.

For mig er hygge i haven ikke perfektion – det er følelsen af, at man har lyst til at blive lidt længere. 🌿

Små kig gennem haven 🌿🔥

Jeg elsker de små kig i haven, hvor noget i forgrunden næsten skjuler det, man får øje på længere inde.

Her står stauderne tæt, og de fine orange lygter lyser op mellem alt det grønne.Det er Japanske lygter (Physalis alkekengi, også kendt som jødekirsebær) De blander sig med en stor bronzeblad ( Rodgersia) Bagved skimtes vores lille bålplads mellem træerne – bygget enkelt og rustikt med gamle paller, træ og ting, vi allerede havde.

Det er sådan, jeg allerbedst kan lide haven. Ikke for planlagt og ikke for perfekt. Der må gerne være noget at gå på opdagelse i, og man skal helst ikke kunne se det hele på én gang.

Og når der bliver tændt op i bålet, er det svært ikke lige at sætte sig lidt. Også selv om man egentlig var på vej til noget andet. 🔥🌿

En have må gerne have små hemmelige steder.

Sommer i køkkenhaven – med plads til lidt vildskab 🌼

Når morgenfruerne først går i gang, er der næsten ingen ende på dem. Gule, orange og gyldne blomster står side om side – og jeg synes faktisk, de bliver allerflottest, når de får lov til at blande sig lidt med alt det andet.

Her er ikke snorlige rækker og millimeterstyring. Planterne må gerne brede sig, frø må gerne lande, hvor de selv har lyst, og haven må gerne se ud, som om den lever.

I baggrunden åbner haven sig mod markerne, og det er netop den blanding, jeg holder så meget af: det frodige og farverige helt tæt på – og det åbne landskab lige udenfor.

Lidt vildt, meget frodigt og fuld af sommer. Det er lige mig. 🌿🧡🌼

Et lille vintergemmested ❄️🌿

Når sneen lægger sig, forandrer haven sig fuldstændig. Selv den mest tilgroede lille krog bliver pludselig til noget næsten eventyrligt.

Her står et gammelt bord og to stole godt gemt under vedbenden – et lille hemmeligt sted, som om nogen bare har rejst sig og venter på at komme tilbage, når foråret melder sig.

Jeg holder meget af den slags steder i haven. De behøver ikke være perfekte eller nyanlagte. Tværtimod. Når planter får lov at vokse omkring gamle møbler og ting med patina, opstår der en stemning, man næsten ikke kan planlægge sig til.

Om sommeren en grøn hule – om vinteren et lille eventyr i sne. ❄️🤎