Udestuen – et af mine yndlingsrum

Vores hjem er ikke indrettet efter én bestemt stil – og det bliver det nok heller aldrig. Jeg holder alt for meget af gamle ting, skæve fund, planter, patina og ting med en historie til, at alting skal passe perfekt sammen.

For mig handler et hjem først og fremmest om stemning. Det skal være rart at være der, og man må gerne kunne se, hvem der bor der.

Udestuen er et af de steder i huset, hvor vi holder rigtig meget af at opholde os. Her spiser vi, drikker kaffe, får gæster og nyder fornemmelsen af at være tæt på haven – også når vejret ikke helt er til at sidde udenfor.

Det store gamle træbord er centrum i rummet. Det er rustikt, ujævnt og fuld af spor, og netop derfor holder jeg så meget af det. Rundt om bordet står stole i træ og flettet læder, og over det hænger den store kobberlampe, som giver varme og karakter til rummet.

Udestuen er også stedet, hvor jeg får lov til at dyrke min glæde ved grønne planter, gamle krukker, loppefund og lidt skæve ting. Her behøver alting ikke passe sammen – faktisk helst ikke. En gammel indisk dør, en grøn glasflaske, terracotta, rustent jern og planter kan sagtens bo side om side.

Når bordet skal dækkes, kan jeg godt lide at holde det enkelt og rustikt. Grønne glas, trætallerkener, messingfarvet bestik og stofservietter – måske med en lille kvist fra haven. Der skal ikke nødvendigvis så meget til.

Udestuen er på mange måder meget os: lidt gammel, lidt ny, meget grøn og med plads til de ting, vi holder af. 🌿🤎, gammelt og noget midt imellem

Jeg kan godt lide kontraster. En gammel indisk dør kan sagtens stå side om side med en nyere stol. En grøn glasflaske kan blive pynt på bordet, og gamle fade, krukker og kasser får lov til at blive brugt på nye måder.

Jeg synes faktisk, et rum bliver mere interessant, når man ikke straks kan se, hvor alting kommer fra.

Og så har jeg en svaghed for ting, der er lidt slidte. Afskallet maling, gammelt træ, rust, kobber, jern og krukker, der ikke er helt perfekte. Det giver den varme og rustikke stemning, jeg holder af.

Planterne må gerne fylde 🌿

Der er selvfølgelig også planter. Mange planter!

Udestuen er fyldt med krukker, stiklinger, sukkulenter og grønne vækster i alle størrelser. Nogle står i gamle potter, andre i ting, der oprindeligt var beregnet til noget helt andet.

Jeg kan godt lide, når det grønne får lov til at blande sig med træ, sten, jern og de gamle ting. Det gør rummet levende – og grænsen mellem haven og huset bliver lidt mindre tydelig.

Et hjem behøver ikke være perfekt

Her hos os må man gerne kunne se, at der bliver levet.

Der må stå en plante, der trænger til at blive pottet om. Der må ligge et loppefund, som endnu ikke har fundet sin rette plads. Og jeg kan sagtens finde på at komme hjem med noget, som jeg absolut ikke mangler – men som var alt for spændende til at lade stå.

Nogle ting ender i huset, andre i orangeriet, haven eller den gamle bjælkehytte. Og indimellem bliver noget skilt ad og får et helt nyt liv.

Det er nok den røde tråd i vores hjem:

Gamle ting, nye idéer, masser af grønt – og ikke alt for mange regler.

For et hjem skal efter min mening ikke ligne et udstillingsvindue.

Det skal ligne dem, der bor der. 🤎🌿 

Vælg et billede og skriv din tekst her.