Udestuen – et af mine yndlingsrum
Vores hjem er ikke indrettet efter én bestemt stil – og det bliver det nok heller aldrig. Jeg holder alt for meget af gamle ting, skæve fund, planter, patina og ting med en historie til, at alting skal passe perfekt sammen.
For mig handler et hjem først og fremmest om stemning. Det skal være rart at være der, og man må gerne kunne se, hvem der bor der.
Udestuen er et af de steder i huset, hvor vi holder rigtig meget af at opholde os. Her spiser vi, drikker kaffe, får gæster og nyder fornemmelsen af at være tæt på haven – også når vejret ikke helt er til at sidde udenfor.
Det store gamle træbord er centrum i rummet. Det er rustikt, ujævnt og fuld af spor, og netop derfor holder jeg så meget af det. Rundt om bordet står stole i træ og flettet læder, og over det hænger den store kobberlampe, som giver varme og karakter til rummet.
Udestuen er også stedet, hvor jeg får lov til at dyrke min glæde ved grønne planter, gamle krukker, loppefund og lidt skæve ting. Her behøver alting ikke passe sammen – faktisk helst ikke. En gammel indisk dør, en grøn glasflaske, terracotta, rustent jern og planter kan sagtens bo side om side.
Når bordet skal dækkes, kan jeg godt lide at holde det enkelt og rustikt. Grønne glas, trætallerkener, messingfarvet bestik og stofservietter – måske med en lille kvist fra haven. Der skal ikke nødvendigvis så meget til.
Udestuen er på mange måder meget os: lidt gammel, lidt ny, meget grøn og med plads til de ting, vi holder af. 🌿🤎, gammelt og noget midt imellem
Jeg kan godt lide kontraster. En gammel indisk dør kan sagtens stå side om side med en nyere stol. En grøn glasflaske kan blive pynt på bordet, og gamle fade, krukker og kasser får lov til at blive brugt på nye måder.
Jeg synes faktisk, et rum bliver mere interessant, når man ikke straks kan se, hvor alting kommer fra.
Og så har jeg en svaghed for ting, der er lidt slidte. Afskallet maling, gammelt træ, rust, kobber, jern og krukker, der ikke er helt perfekte. Det giver den varme og rustikke stemning, jeg holder af.
Planterne må gerne fylde 🌿
Der er selvfølgelig også planter. Mange planter!
Udestuen er fyldt med krukker, stiklinger, sukkulenter og grønne vækster i alle størrelser. Nogle står i gamle potter, andre i ting, der oprindeligt var beregnet til noget helt andet.
Jeg kan godt lide, når det grønne får lov til at blande sig med træ, sten, jern og de gamle ting. Det gør rummet levende – og grænsen mellem haven og huset bliver lidt mindre tydelig.
Et hjem behøver ikke være perfekt
Her hos os må man gerne kunne se, at der bliver levet.
Der må stå en plante, der trænger til at blive pottet om. Der må ligge et loppefund, som endnu ikke har fundet sin rette plads. Og jeg kan sagtens finde på at komme hjem med noget, som jeg absolut ikke mangler – men som var alt for spændende til at lade stå.
Nogle ting ender i huset, andre i orangeriet, haven eller den gamle bjælkehytte. Og indimellem bliver noget skilt ad og får et helt nyt liv.
Det er nok den røde tråd i vores hjem:
Gamle ting, nye idéer, masser af grønt – og ikke alt for mange regler.
For et hjem skal efter min mening ikke ligne et udstillingsvindue.
Det skal ligne dem, der bor der. 🤎🌿
Når vinteren flytter ind i TV stuen
Det store vindue i vores stue er næsten som et levende maleri, der skifter med årstiderne. Og sidste jul så det sådan ud.
Sne over markerne, den lave vintersol i horisonten og den gamle stjerne i vinduet. Her synes jeg faktisk ikke, der behøver ret meget pynt. Et par sorte krukker, lidt grønt, lys i det lille træ og to lanterner på gulvet – resten klarer naturen udenfor.
Jeg holder meget af jul, men det behøver ikke altid være rødt, glitrende og fyldt med pynt. Nogle steder må julen gerne være stille og enkel.
Og når man har sådan en udsigt fra stuen, ville det næsten være synd at konkurrere med den.
Nogle gange er det smukkeste julepynt det, der ligger på den anden side af ruden. ❄️🕯️
I vores stue er der ikke ret meget, der er valgt, fordi det lige var moderne. Jeg holder meget mere af ting, der har levet et liv før os – og gerne ting, som ikke er helt perfekte.
Den gamle blå købmandsdisk med alle skufferne fylder godt på væggen, og det må den gerne. Den er købt på loppemarked, og den var noget snavset, så den fik en ordentlig omgang med sæbespåner og højtryksrenseren.
"Skal den ikke males?" spurgte Steen og undrede sig. Nej, den skal forblive autentisk. Sammen med den gamle daybed, gevirer, træfade, keramik, planter og forskellige fund giver den stuen det lidt rå og uhøjtidelige udtryk, som jeg holder så meget af.
Jeg kan godt lide kontraster. Det rustikke og slidte sammen med noget enkelt og nyere. Et gammelt møbel behøver heller ikke nødvendigvis bruges til det, det oprindeligt var lavet til. Finder jeg noget, jeg holder af, skal jeg som regel nok finde en plads til det. 😉
Og så flytter tingene rundt herhjemme. En krukke, en stol eller et gammelt fund kan sagtens stå ét sted i nogle måneder og pludselig ende et helt andet sted.
Sådan bor vi – ikke færdigindrettet, men hele tiden undervejs.
Spisestuen – hvor fint og råt får lov at bo sammen
Vores spisestue er nok et meget godt billede på, hvordan jeg holder af at indrette mig. Jeg kan godt lide det fine og klassiske – men det må helst ikke blive alt for fint.
De hvide gamle møbler har derfor fået selskab af gevirer, udstoppede fugle, kogler, grene, gamle træstykker, rustikke krukker og lidt af hvert, som jeg har samlet gennem tiden. Jeg holder meget af at blande ting, der egentlig ikke nødvendigvis hører sammen. Det er ofte dér, jeg synes, det bliver interessant.
I et hjørne af spisestuen står den gamle jernreol, hvor jeg samler nogle af de ting, jeg holder af – keramik, fugle, planter, kogler og forskellige fund. Ved siden af har jeg lavet en stor dekoration af helt almindelige grene, bundet sammen med snor.
Jeg kan godt lide, når noget meget enkelt får lov at fylde. Det behøver hverken være dyrt eller perfekt for at være dekorativt – nogle gange skal der faktisk ikke mere til end en tur ud i haven, lidt snor og en idé.
Og selvfølgelig bliver der flyttet rundt på tingene. Hos mig er en hylde sjældent færdig for altid. 😊
På væggene og hylderne skifter tingene også plads efter årstid og humør. En gammel tallerkenrække behøver jo ikke kun være til tallerkener – hos os kan den lige så godt rumme et gevir, en fugl, kogler og andre små fund.
Når vi dækker bord, fortsætter jeg gerne blandingen. Det pæne service og glassene får lidt modspil af hør, grønne grene, levende lys og ting fra naturen. Til jul sniger der sig selvfølgelig også lidt gran og lys ind – men uden at hele huset nødvendigvis skal ligne julemandens værksted.
Jeg tror egentlig ikke, vi har én bestemt stil herhjemme. Vi bor med de ting, vi holder af, og jeg flytter gerne rundt, til det føles rigtigt.
Her må gammelt møde nyt, fint møde råt – og et gevir må gerne ende dér, hvor andre måske ville have hængt et maleri.
Her bliver sengen redt – indimellem”. 😄
Soveværelset er nok et af de mere rolige rum i vores hjem. Her har jeg holdt farverne i lyseblåt, hvidt og natur, og de gamle trægulve får lov at give varme til rummet.
Som så mange andre steder i huset er der også her en blanding af gammelt og nyt. En gammel servante med marmorplade, der har været min svigermors, fugle, kurve, muslingeskaller og små loppefund har fået plads mellem de mere enkle ting. Og selvfølgelig lidt grønt – jeg har vist svært ved helt at indrette et rum uden en plante. 😊
Jeg holder især af de hvide træpaneler. Sammen med de blå vægge giver de næsten lidt sommerhusstemning, og det passer godt til den enkle blå- og hvidstribede seng.
På væggen hænger også en gammel vitrine med små ting. Jeg kan jo godt lide ting med en historie – og små samlinger har det med at snige sig ind overalt hos os.
Og nej – vores seng bliver altså ikke redt hver dag.
Billederne er taget på en af de dage, hvor den gjorde. 😄
For sådan bor vi også. Det må gerne være pænt og hyggeligt, men det skal først og fremmest være et hjem, der bliver brugt.
Små idéer – bare til inspiration
Små idéer – bare til inspiration
Jeg elsker at pynte og flytte rundt på ting – og jeg bruger gerne det, jeg allerede har, på en ny måde. En gammel lanterne, et fad, en vase eller en skål kan ændre udtryk fuldstændigt med lidt mos, en gren, blomster eller et skørt loppefund.
Her samler jeg nogle af mine egne dekorationer gennem året. Ikke som en facitliste på, hvordan det skal se ud – men måske som inspiration til selv at gå på jagt i skabe, skuffer, haven og gemmerne.
Og det behøver bestemt ikke være perfekt. Faktisk synes jeg ofte, det bliver mest spændende, når der kommer noget lidt uventet med.
Til netop dette billede kunne den lille billedtekst være:
En gammel lanterne blev til en lille eventyrverden – mos i bunden, en krone og et par meget festklædte frøer. Lidt fjollet må det også gerne være. 👑🐸
Smykkeskrinet kom på juletræet
Man behøver ikke købe nyt julepynt hvert år. Her har et lille grantræ fået lov at låne fra smykkeskrinet.
Gamle øreringe, vedhæng og små smykker hænger mellem grenene og fungerer faktisk helt perfekt som julepynt. Nogle glimter, nogle er lidt skæve – og nogle har sikkert ikke været brugt som smykker i mange år.
Jeg elsker at finde nye anvendelser til ting, jeg allerede har. Og skulle der mangle en ørering til et par, er den anden jo næsten født til at ende på juletræet. 😉
Gem derfor de enlige øreringe – de kan få et helt nyt liv til jul. 🎄
En lille verden i en skål
Der skal ikke altid store armbevægelser til.
Her har jeg samlet små sukkulenter, kaktus, mos, sten, bark og et stykke gammelt træ i en lav glasskål. Når de forskellige former og materialer bliver blandet, kommer det næsten til at ligne et lille landskab.
Jeg kan godt lide at bruge det, jeg lige har ved hånden – en sten fra haven, lidt bark, et stykke træ eller en plante, der trænger til et nyt hjem. Det behøver hverken være perfekt eller symmetrisk.
Mit lille tip: Brug forskellige højder, og lad nogle af stenene og træstykkerne være ret store. Det er netop kontrasten mellem det rå og det grønne, der gør dekorationen spændende.
Og så er det sådan en dekoration, man kan gå og pille lidt ved. Der kan altid lige klemmes én lille plante mere ind. 😉🌿
Skriv din tekst her.