Bjælkehytten

I Bjælkehytten kan du opleve en rustik og autentisk stemning

Bjælkehytten ligger i fredelige omgivelser med udsigt til skov, enge og marker. I det fjerne skimtes et par mosehuller, der tiltrækker ænder, gæs, svaner, fiskehejre, småfugle, rådyr og mange andre dyr. De kommer tit her forbi på deres vej.

Der er en hyggelig og varm stemning i hytten, som bliver opvarmet af et gammelt brændekomfur. Udover at give en fantastisk varme i hele hytten, er brændekomfuret også fuldt funktionsdygtigt til at lave mad på og man kan bage i den lille ovn i komfuret

Jul i bjælkehytten

Til jul bliver hytten beboet af nisser og der bliver en helt unik stemning med de levendelys, brændekomfuret og julepynt i alle kroge. Der kan også snige sig trolde ind i hytten, men det er nisserne ikke så glade for, nisser og trolde kommer som regel ikke godt overens.

Der er gang i brændekomfuret til jul. Især er pandekager et hit, men der bliver også lavet julemad. Medisterpølse, grønlangkål og sukkerbrunede kartofler er blevet tilberedt adskillige gange på det gloende brændekomfur. Der bliver kogt suppe, bagt boller, lavet risengrød, bagt småkager, kogt klejner og alle mulige andre gode sager

Se indslag om Bjælkehytten fra TV Midt/Vest

Her ligger Bjælkehytten

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.